Efteråret er på vej på Ærø.

Efteråret er på vej på Ærø

Når jeg ser halmballerne ligge der på marken og vente på at blive taget ind, får jeg en helt speciel følelse.
Den kommer helt fra barndommens glade dage, hvor tiden i sommerhuset var forbi og vi skulle til at starte i skolen igen.

Dengang vi var med i marken.

Jeg husker hvor sjovt det var at være med når de høstede, vi sad på kanten af vognen når de læssede kornet af og vi havde stak og var støvet over hele kroppen. Vi har ikke været sjove at få hjem i stuen.

På en gang trist og glad.

Sommeren går på held og det er da trist, der er ikke noget som en varm sommerdag hvor vi kan sole, bade og spise is. Sidde på tarassen til langt ud på aftnen og nyde et glas vin. Men nu kommer den lidt roligere tid, der er ikke så mange turister, og det er tid til at rykke sammen med stearinlys og hygge. Der må være rigtigt mange af de travle forretnings indehavere der trænger til at puste lidt ud.

Ærø er smuk hele året –  og jeg glæder mig til efteråret.

Jeg nyder i fulde drag de endnu lune dage i naturen på vej til og fra butikken.
Lige nu er der blommer, og der er ikke noget som frisk frugt. Men det aller bedste jeg ved er de danske æbler, med masser af sukker og syre der gør æblet sprødt og saftigt. Jeg glæder mig til at indsnuse efterårets dufte og lade træernes smukke farver opløfte mit sind. Frida den ene af mine katte bruger efteråret til at fange blade og slæber dem stolt med ind. Det giver inspiration til smykker så glæder jeg mig til at få lidt mere tid i mit sølv værksted.

Husk at nyd efterårets farver! – for efteråret er på vej på Ærø.

Kreative hilsner
Dorte

Efterårpåærø

Frida med fangst

 

Butik på Ærø

 

Indlæg er ikke min stærke side.

Tænker jeg har haft for travlt med mit nye liv udenfor hamsterjulet. Vi fik huset solgt og drog til Ærø for at prøve lykken der. Ærø er en fantastisk Ø. Du skal ikke gå langt før du kan se havet, ingen motorveje eller andet støj.  Kunsten er at finde et job her og efter et lille års tid tog jeg springet.

 

Lille butik i et gammelt bageri.

Jeg er ofte gået forbi den gamle bagerbutik i Ærøskøbing, den oser af nostalgi. Jeg tænkte at her må jeg da lave en lille butik. Men hvad putter man i en sådan butik, det indelysende var jo mine smykker men der skulle være noget mere. 

Ting med et twist.

jeg gik på jagt efter ting der var lidt anderledes, socialøkonomisk, glutenfri, økologi, noget fjollet og nu står jeg her i min lille butik. 😄

Butik på Ærø

Forsommeren gik hurtigt

Forsommeren gik mega hurtigt, men at få tingene i butikken og komme igang. Men lidt smykker blev det da til, bl.a. Dette halssmykke som er en stil der er lidt mere voldsom en de projekter jeg plejer at begive mig ud i.

 

Ind imellem kunderne her i maj/juni har der også været tid til at lave disse sjove bogmærker. De kræver ikke det så meget værktøj og så kan jeg gå til og fra når der kommer nogen forbi.

Bogmærke i sterlingsølv

 

 

Turisterne er på vej.

Turisterne er så småt ved at indfinde sig men i næste uge når solernes sommerferie starter, så går det for alvor løs.

Rigtig god sommerferie til alle – jeg er at finde i min butik på Ærø.

Kreative hilsner

Dorte