-Tanker fra værkstedet på ÆRØ.
Nogen gange skal du flytte langt væk for at være tæt på. Det sidder jeg her på værkstedet og tænker på, mens jeg ligger sidste hånd på nogle smalle ringe og en kæde med et hjerte. Du kan se ringene på billedet nedenfor.
Imens ryger tankerne på familien.
Vi stod af hamster-hjulet.
Da vi trak stikket for et år siden og flyttede til Ærø, var det ikke uden overvejelser.
Det meste af min familie bor på Fyn eller lige på den anden side af Lillebæltsbroen. Søren har sin familie lidt mere spredt ud over hele Danmark.
Familievisit.
Men vi så jo ikke familien så tit. Familievisit var begrænset til fødselsdage, dåb og begravelser, dog var vi meget hos min søster og hun kiggede da også forbi en gang imellem, vi boede jo i hver sin ende af Fyn.
Fætre og kusiner.
Vores fætre og kusiner tabte vi forbindelsen til et sted i vores barndom. Jeg mødtes med den ene af mine kusiner til DHL løbet en gang om året og vi var begge enige om, at vi skulle snart mødes.
Begrænset af borafgiften.
Søren min mand har en bror i Nordjylland, det er en lang tur for en kop kaffe og familien på Sjælland fik vi heller ikke besøgt så tit.
Her var vi begrænset af broafgiften. Ofte var de også i deres hus på Ærø når vi andre havde fri. Hans mor, der bor i Odense besøgte vi, og det var også her overvejelserne var størst.
Vennerne har alle en hverdag.
Alle vennerne har deres egen hverdag, som de skal have til at hænge sammen. Vi var nogle stykker fra byen, der mødtes en gang imellem med det blev svære og svære, at finde en dag hvor alle kunne.
Aldrig har vi set så meget til familien som nu.
Nu er der gået et år og status er, at aldrig har vi set så meget til familien som vi gør nu.
Min bror og svigerinde har fået motorbåd. Og pludselig ringer telefonen. ”Hvad laver du? – vi er i Marstal”. Og så er der dejligt besøg.
Intet problem.
Min søster har sat sig for, at det ikke skulle være et problem, at vi var lidt længere væk. Så hun beriger os med endagsbesøg.
Hun køre fra Vestfyn om morgnen sætter bilen i Svendborg og vi henter hende i Ærøskøbing eller hun tager bussen. Hun syntes at hver gang hun stiger på færgen så er det som en lille ferie.
Hvor er vi TAKNEMMELIG for det.
Familie for fulde sejl.
Det viser sig så, at begge mine kusiner og deres mænd har sejlbåde og ofte sejler til Ærø. Vupti så er der en hyggelig drink på båden og de smutter op forbi forretningen, når de er her.
Den anden del af familien.
Da Søren søster og hendes mand har hus her på øen, er de her ofte i weekenden eller i ferierne og så støder vi hovederne sammen. Det er altid dejligt, at kunne mødes i den ene eller den anden have og få en kop kaffe eller noget mad og en snak.
Nu kan svigermor også besøge to af sine børn på en gang.
Vennerne.
Flere af vores venner har også meldt deres ankomst. Forleden smuttede en klassekammerat fra folkeskolen forbi butikken. Tøsegruppen fra Gymnasiet, kommer på weekend efter ferien og nogle af Nyborgtøserne har været forbi.
Det er bare skønt.
Så hvor vi før kunne føle os ret ensomme i ”storbyen” er dem der var langt væk nu lige pludselig tæt på.
Både fysisk og i vores hjerter.
Nogen gange skal du altså flytte langt væk for at komme tæt på.
Kreative hilsner
Dorte
Du kan også følge by Runge på Instagram.